Rejsegilde på Teglholm Brygge

I dag afholdte vi rejsegilde for håndværkerne, entreprenørerne og rådgiverne på Teglholm Brygge. Byggeriet står nu i sin fulde højde, og traditionen tro var der lækre pølser og flæskestegssandwich til alle fremmødte.

Byggeriet fik ord med på vejen af Leif Stidsen fra TDC Pensionskasse, Lars Toksvig fra PLH Arkitekter og vores Driftsdirektør/COO Anders Bang Henriksen.

 

Et gennemgående tema i talerne var vejret, og den megen regn, som har været en af de største udfordringer for byggeriet.

 

Det blev også fremhævet, at bæredygtighed er en integreret del af boligejendommen. Teglholm Brygge bliver DGNB-præcertificeret til sølv, når det står færdigt.

 

På nuværende tidspunkt er de fleste vinduer sat i, og den første prøvelejlighed står klar. De 179 lejligheder med 4.500 m² kælder står færdige omkring årsskiftet 2020/21.