Rejsegilde på Frederiksbro

Under en smuk blå himmel afholdte vi i går rejsegilde på projektet Frederiksbro etape 2. Håndværkerne, entreprenørerne og rådgiverne var med til at fejre, at vi har nået en betydningsfuld milepæl på den nye bydel i Hillerød, nemlig at byggefelt 7 er rejst i sin fulde højde.

Dagens talere var projektdirektør Ulrik Bebe, M. Goldschmidt Holding A/S, projektchef Jan Moxness, Mangor & Nagel Arkitekter, og Per Semmling for Pihlkonsortiet. Bygherren roste bl.a. byggeriets håndværksmæssige høje kvalitet.

 

Efter et hurra for Frederiksbro blev der serveret lækre pølser, burgere og flæskestegsandwich til de mange fremmødte.

 

En god og festlig dag i smukke Nordsjælland.