Skuespilhuset København

Skuespilhuset

Det Kongelige Teater

Skuespilhuset København

Skuespilhuset

Det Kongelige Teater

Et inspirerende samlingspunkt

Skuespilhuset til Det Kongelige Teater ligger ved Kvæsthusbroen i København. Det samlede bruttoetageareal udgør ca. 22.000 m² eksklusive balkoner i scenetårn. Bygningen er udformet som et fireetages hus tilpasset de omkringliggende, smukke byhuse. Scenetårnet er kobberbeklædt som en hilsen til byens øvrige kobberbeklædte tårne og spir.

Levende oplevelser

Det smukke skuespilhus indeholder en stor sal med ca. 670 tilskuerpladser, en studiescene med ca. 250 tilskuerpladser og en intimscene med plads til ca. 100 tilskuere. Mod havnen er der en åben foyer i tre etager med glasfacade. Øverste etage, som rummer teatrets interne funktioner til såvel det kunstneriske som det tekniske personale, har glasfacader hele vejen rundt.

Fremragende akustiske egenskaber

Der er i alt 4500 m² skalmurede facader og ca. 525 m² skalmurede vægge i auditoriet. Murværket i auditoriet er forskudt for at opnå de ønskede akustiske egenskaber. De anvendte sten er Kolumba K57 fra Petersen Tegl.

På fritstående pæle

Skuespilhuset er placeret med knapt halvdelen af bygningsmassen ude i havnen, dels på en ny opfyldning og dels på fritstående pæle. Adgang til teatrets foyer sker fra egetræs promenadedæk, stående på såkaldte venetianske pæle. Bygningen ventileres i stor udstrækning ved naturlig ventilation og køles med havvand, der pumpes ind fra havnen uden for.

Fakta

Byggeriet er tildelt talrige hædersbevisninger, bl.a. af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, udnævnt til “Årets Byggeri 2008”, ligesom Skuespilhuset blev tildelt Dansk Betons “Bæredygtig Beton Pris”, der i 2009 blev uddelt for første gang nogensinde.

Bygherre

Kulturministeriet

Hovedentreprenør

Pihl & Søn A/S

Areal

41.000 m2

Ingeniør

COWI A/S

Arkitekt

Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S

Udførelse

2004 - 2007