Et storslået byggeri
Huset er 24 m højt og opført i 14 etager, 9 over og 5 under terræn. Det samlede etageareal udgør ca. 41.000 etagemeter, heraf 12.000 m² under terræn, og indeholder mere end 1.000 rum. Det karakteristiske udkragede 158 m lange tag, fritspændende 32-45 m ud fra vestfacaden er bygningens særkende.
Oplevelser i verdensklasse
Hjertet i Operaen er auditoriet med plads til ca. 1.400 tilskuere, hovedscenen med 2 sidescener og 3 bagscener. Den fleksible orkestergrav kan rumme op til 110 musikere. Øverst i huset har studiescenen “Takkelloftet” plads til ca. 200 tilskuere med egen indgang og foyer. Herudover rummer huset 6 prøvesale til opera, ballet og orkester, mere end 25 mindre øverum, omklædningsrum, kontorer, værksteder og kulisselager.
Et monument i København
Foran Operaen er anlagt en 35 m bred forplads ud til kajen. Der er udgravet 17 m brede kanaler på hver side af Operaen, som således er placeret på sin egen ø.
Det væsentligste ved det nye operahus på Dokøen er, at det medvirker til at fremtidssikre operaen som kunstform. Opera er en værdifuld gevinst for det moderne samfund, da den minder os om, hvad der virkelig betyder noget i livet.Tidligere operachef, Kasper Holten
Fakta
Byggeriet ligger på Dokøen i Københavns havn.
Operaen blev indviet d. 15. januar 2005.
Bygherre
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Styrings - og hovedentreprenør
Pihl & Søn A/S
Areal
41.000 m2
Ingeniør
Rambøll A/S
Arkitekt
Henning Larsen
Udførelse
2001 - 2004