Hempel Kollegiet / Kgs. Lyngby

Hempel Kollegiet

Byggeri med omtanke

Hempel Kollegiet / Kgs. Lyngby

Hempel Kollegiet

Byggeri med omtanke

Genanvendelse af mursten

Projektet omfattede opførelse af 200 almene kollegieboliger. Otte af disse blev indrettet som handicapvenlige boliger. Vi opførte byggeriet med lette facader mod indre gårdrum. Mod den eksisterende egeskov blev facaden opført med tung bagmur og facade i ”gamle” mursten.

 

Bygningerne er organiseret som tre klynger bestående af to bygninger med henholdsvis 12 og 13 boliger i to og tre etager. Hver etage har et fælleskøkken, som er centralt placeret i åben forbindelse med gangzoner og tæt på fællesterrasser, som let kan benyttes i forbindelse med spisning. Desuden er der en studielounge tilknyttet hver etage.

 

Kollegiet rummer andre fællesfunktioner som cykelværksted, vaskeri og kælderbar.

 

Foto tv samt top: Kontraframe

DGNB som designværktøj

DGNB blev anvendt som et integreret designværktøj igennem alle projekteringsfaserne. DGNB-systemet dannede grundlaget for en holistisk, systematisk og dokumenterbar implementering af bæredygtighed igennem alle projektets faser. Der blev således udført både LCA- og LCC-beregninger på projektet samt gennemført omfattende commissioning.

 

Projektet har fra start været præget af en god dialog mellem projektparterne, hvor projektet er blevet tilpasset efter bygherrens ønsker med løsninger, der tilfredsstillede alle projektets deltagere. Den gode dialog var yderst værdiskabende og sikrede, at der kontinuerligt var en fælles forståelse af projektet og et godt samarbejde, som også blev videreført i udførelsesfasen, hvor de udforinger, der blandt andet var i forhold til forsyningsselskaber, blev håndteret til alles tilfredshed.

 

Foto: HKH Kronprinsesse Mary deltog i indvielsen af kollegiet

FAKTA

DTU er en af Danmarks mest ambitiøse campusudviklere og arbejder målrettet på at sikre udveksling mellem universitet, erhvervsliv og Lyngby.

 

DTU modtager hvert år hundredevis af internationale studerende. Hempel kollegiet er hjem for 200 danske og internationale studerende og skal bidrage til at skabe et multifunktionelt campusområde og understøtte DTU’s miljømæssige og sociale bæredygtighedsambitioner.

BYGHERRE

H-Kollegie Fonden

TOTALENTREPRENØR

BNS (Fusioneret med Pihl & Søn A/S)

INGENIØR

Bascon A/S

ARKITEKT

JJW Arkitekter

AREAL

7.400 m2

UDFØRELSE

2016-2017