‹ Tilbage til oversigt

Skuespilhuset i København

Opførelse af skuespilhus til Det Kongelige Teater ved Kvæsthusbroen i København.
Skuespilhusets samlede bruttoetageareal udgør ca. 22.000 m² ekskl. balkoner i scenetårn.
Bygningen er udformet som et fireetages hus tilpasset de omkringliggende byhuse. Scenetårnet er kobberbeklædt som en hilsen til byens øvrige kobberbeklædte tårne og spir.
Huset indeholder en stor sal med ca. 670 tilskuerpladser, en studiescene med ca. 250 tilskuerpladser og en intimscene med plads til ca. 100 tilskuere.
Mod havnen er der en åben foyer i 3 etager med glasfacade. Øverste etage, som rummer teatrets interne funktioner til såvel det kunstneriske som det tekniske personale, har glasfacader hele vejen rundt.
Der er i alt 4500² skalmurede facader og ca. 525m² skalmurede vægge i auditoriet. Murværket i auditoriet er forskudt for at opnå de ønskede akustiske egenskaber. De anvendte sten er Kolumba K57 fra Petersen Tegl.
Skuespilhuset er placeret med knapt halvdelen af bygningsmassen ude i havnen, dels på en ny opfyldning og dels på fritstående pæle. Adgang til teatrets foyer sker fra egetræs promenadedæk, stående på såkaldte venetianske pæle.
Bygningen ventileres i stor udstrækning ved naturliv ventilation og køles med havvand, der indpumpes fra havnen uden for.
Byggeriet er tildelt talrige hædersbevisninger, bl.a af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, udnævnt til “Årets Byggeri 2008”, ligesom Skuespilhuset blev tildelt Dansk Betons “Bæredygtig Beton Pris”, der i 2009 blev uddelt for første gang nogensinde.

 

  • Bygherre:

    Kulturministeriet

  • Hovedentreprenør:

    Pihl & Søn A/S

  • Ingeniør:

    Cowi A/S

  • Arkitekt:

    Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S

  • Areal:

    41.000 m2

  • Udførelse:

    2004 - 2007

  • Entreprisesum:

    542 mio