Bebyggelsen “Egholm” er opført som en karré på en ø i den nye kanalby i Københavns Sydhavn. Byggeriet omfatter 165 ejerlejligheder og er opført i op til syv etager.
Karréen består af to typer boliger: 24 kanalhus-boliger i størrelser på 85-162 m² og 141 kajhus-boliger på mellem 66-126 m².
Det samlede nybyggeri udgør 18.600 m² + P-kælder på 4.000 m². Kanalhusene er selvstændige ejendomme, der er smalle og hyggelige. Hvert hus rummer to boliger, hver i to plan.
Til de underste boliger hører både-/badebro direkte til kanalen og egen gårdhave mod gården. De øverste boliger har egen tagterrasse. Kajhusene er placeret ved promenaderne mod nord og syd.