‹ Tilbage til oversigt

Den Blå Planet, København

Apteringsarbejder i forbindelse med opførelse af Danmarks nye akvarium – “Den Blå Planet” i Kastrup. Entreprisen har bl.a. omfattet montage af gipsvægge og lofter i krumme former, levering og montering af døre samt en lang række specielle apteringsløsninger.
Bygningen har et meget markant arkitektonisk udtryk og en særdeles fremtrædende placering. Den kystnære beliggenhed og de store saltvandsakvarier kombineret med et varmt og fugtigt indeklima skaber et meget aggressivt miljø, der har stillet betydelige krav til materialer og udførelsesmetoder.
Kravene til den håndværksmæssige kvalitet har været tilsvarende høje.  Pihl udførte i egenproduktion indvendige tømrerarbejder i forbindelse med bl.a. cafekøkken (100 m²), cafe (278 m²), tekøkkener, indgangsmøller, diske og lysrigge, lige som der blev udført specialleverancer af glasfibertrappe, riste m.v.

  • Storentreprenør:

    Pihl & Søn A/S

  • Arkitekt:

    3XN

  • Areal:

    10.000 m² (indendørs)
    2000 m² (udendørs)

  • Udførelse:

    2011 - 2012

  • Entreprisesum:

    27,4 mio