‹ Tilbage til oversigt

Allerhuset

Med sin synlige placering midt i havnen er Allers nye hovedsæde blevet et landemærke for byudviklingen omkring Fisketorvet. Byggeriet for Aller Media A/S er udført af Pihl i totalentreprise.
De 18.000m² kontorer, møde- og redaktionslokaler er fordelt på 9 etager. Hertil kommer 10.000 m² parkeringskælder i 2 plan.
Bygningens indre atrium er terrasseret med en smuk visuel forbindelse til kajen, ligesom de mange glasarealer trækker himmel som hav ind i bygningen. Kontorlokalerne er indrettet delvist med åbne kontorlandskaber efter “New Office” princippet.
På trods af de store glasfacader lever bygningen op til nye, skærpede energibestemmelser.
Facaden er opført med to lag glas med alu-lameller, der fungerer som solafskærmning, mens bygningens dynamiske form medfører en reduceret overflade og varmetab. I bygningens maskinrum udnyttes nærheden til havvandet, som indsuges til nedkøling af hele bygningen, hvilket nedbringer energiforbruget med ca. 50 %.

  • Bygherre:

    Aller Holding A/S

  • Totalentreprenør:

    Pihl & Søn A/S

  • Ingeniør:

    Søren Jensen Rådgivende ingeniører A/S

  • Arkitekt:

    PLH Arkitekter A/S

  • Areal:

    18.000 m2

  • Udførelse:

    2007 - 2009

  • Entreprisesum:

    555 mio