‹ Tilbage til oversigt

Advokatfirmaet Horten, Hellerup

Domicil for advokatfirmaet Horten ud til kanalen i Tuborg Syd.
Bygningen i seks etager er opført oven på 3 etages eksisterende p-kælder med atrium mod havnebassinet og med indvendige forskudte etager, der muliggør kig til de øvrige etager fra husets fællesarealer.
Bygningen har en karakteristisk facetteret facade, beklædt med Travertin og glas, som orienteres strategisk for at styre udblik samt afskærme for solindfald. Karnapper er indbygget i den facetterede facade.
Glasareal i karnapper udgør mellem 30 % og 40 % af facade arealet. Karnappen er ligeledes orienteret strategisk for styret udblik og afskærmende for solindfald.
Bruttoetageareal udgør ca. 8.800 m². Facaden præsenterer sig forskelligt afhængigt af hvorfra man betragter bygningen. Fra den ene side ser man glaspartierne, mens man fra den anden side kun ser naturstensfacaderne. Den samme effekt går igen på alle sider af den X-formede bygning.
Facadens areal udgør ca. 4.000 m². Der var krav til at huset blev opført som bæredygtigt og at Hortens energiforbrug vil ligge 10 % under gældende energikrav.
Facaden har vundet JEC Paris 2009 Innovation Award for nyudvikling og ny anvendelse af kompositmaterialer til byggeindustrien.

 

  • Bygherre:

    Carlsberg ejendomme

  • Totalentreprenør / Råhusentreprenør:

    Pihl & Søn A/S

  • Arkitekt:

    3xN A/S

  • Ingenør:

    Rambøll

  • Udførelse:

    2008 - 2009

  • Entreprisesum:

    280 mio