‹ Tilbage til oversigt

PIHL VINDER FREDERIKSBRO, ETAPE 2

En helt ny bydel i Hillerød er på vej. Frederiksbro er Hillerøds ambitiøse byudviklingsprojekt og et af de største boligprojekter i Danmark. Pihlkonsortiet har netop indgået kontrakt på Frederiksbro, etape 2, og det er vi stolte over.

Endelig kan vi med stolthed offentliggøre, at Pihl skal være med til at opføre Hillerøds nye bydel Frederiksbro. I konsortium med LM Byg A/S og M.J. Eriksson A/S skal Pihl som totalentreprenør bygge 44.400 m2 boliger, erhverv og p-kælder. Byggeriet, som består af to flotte karrébebyggelser samt to 15-etagers punkthuse, får en flot og markant arkitektur, og fra lejlighederne vil der blive en fantastisk udsigt ud over Hillerød og hele Nordsjælland.

Det er et utroligt spændende og stort projekt, som vi glæder os til at komme i gang med. De 340 lejligheder samt erhvervshus med dagligvarebutik, lægehus, børnehave, cafeer, fitness og parkering vil være klar til indflytning og ibrugtagning i 2021.

Frederiksbro – en ny bydel i Hillerød

Frederiksbro er et af de største boligprojekter i Danmark og som fuldt udviklet indeholder en helt ny bydel med 1.300 boliger på absolut bedste beliggenhed i en af Danmarks hastigst voksende byer.
Hillerød er en by i kraftig vækst og er blandt de byer i Danmark, der i de kommende år vil generere flest nye arbejdspladser bl.a. i forbindelse med etablering af det nye supersygehus og et erhvervsliv i rivende udvikling. Frederiksbro understøtter Hillerøds behov for boliger i bedste kvalitet til de mange nye arbejdspladser.