VIL DU VÆRE EN DEL AF PIHL & SØN?

VELKOMMEN TIL VORES PRAKTIKANTUNIVERS

Her på siden kan du blive klogere på, hvordan det er at være i praktik i Pihl, du kan finde ledige praktikstillinger, møde vores tidligere praktikanter og se, hvor du kan møde os næste gang.

SÅDAN ER DET AT VÆRE I PRAKTIK I PIHL

Som praktikant i Pihl bliver du en central spiller i projekteringen eller udførelsen af en stor totalentreprise. Du får rig mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis og dermed styrke din fremtidige karriereudvikling.

 

Du vil bl.a. få mulighed for at prøve kræfter med kvalitetssikring af det udførte arbejde på pladsen, granskning af projektmateriale, aktiv deltagelse i at drive en sikker byggeplads, deltagelse i opfølgning på en eller flere underentreprenører og meget mere.

VI HAR BRUG FOR DIG

Vi er vilde med den energi, lærevillighed og gode humør, du som vores dygtige praktikant bringer ind i Pihl – det smitter af på hele projektholdet.

Du bringer nye måder at tænke på og nye teknologier ind i vores projekt, som vi i fællesskab kan drage nytte af og den vej igennem optimere byggeriet til gavn og glæde for alle parter – kvalitetsmæssigt, økonomisk og bæredygtigt.

 

Herudover ser vi dig som et friskt pust på vores projekt, som kan være med til at skubbe til ”vi plejer at gøre” holdningen.

Ofte får vi så tæt et samarbejde, at du som praktikant bliver i Pihl i et karriereforløb, der starter med praktik, udvikler sig til studiejob og resulterer i fastansættelse.

Se praktikopslag her

AFPRØV DIN TEORETISKE VIDEN I PRAKSIS

Som praktikant i Pihl kommer du ikke til at kede dig. Tværtimod får du en spændende og selvstændig praktikperiode, hvor du får god erfaring med mange og forskellige opgaver:

  • Kvalitetssikring af det udførte arbejde på pladsen
  • Granskning af projektmateriale – er der sammenhæng og konsistens
  • Planlægning og opfølgning på byggepladsdrift, herunder proces og logistik
  • Deltagelse i diverse koordineringsmøder internt og med eksterne
  • Aktiv deltagelse i at drive en sikker byggeplads
  • Deltagelse i opfølgning på en eller flere underentreprenører

HER KAN DU MØDE OS NÆSTE GANG

I Pihl deltager vi hvert år på DSE-messen, KEA Karrieredag og Zealand Karrieredag. Herudover er du altid velkommen til at kontakte os på ansogninger@pihl-as.dk.

DSE Messen 2024

Mød os til DSE Messen 2024 på DTU Lyngby og hør om dine mange muligheder hos en af landets førende entreprenører.

Sted

DTU Lyngby, stand 110

Dato

21. og 22. marts 2024

FÅ EN GOD START PÅ DIN KARRIERE

Skal dit praktikforløb også være hos en af landets førende entreprenører, der sætter sammenhold og faglighed højt? Så kig forbi vores stand på DSE Messen i Lyngby og få en snak om dit fremtidige praktiksted.

 

Her kan du møde nogle af vores unge ingeniører, der kan fortælle om, hvordan det er at arbejde på et af vores spændende projekter, hvordan vi styrer byggepladsen og vores underentreprenører og hvordan vi hele tiden tænker i bæredygtige tiltag.  

 

I Phil byder vi på mange forskellige muligheder, og vi glæder os til at møde dig og tale mere om netop dine.